РефератыИностранный языкMaMartha Christensen Essay Research Paper Martha Christensen

Martha Christensen Essay Research Paper Martha Christensen

Martha Christensen Essay, Research Paper


Martha Christensen


Om forfatteren og forfatterskabet


I min dansk opgave, har jeg valgt at skrive om Martha Christensen da


hendes m?de at se tingende p? fascinerer mig. Jeg har l?st n?sten alle


af hendes b?ger, s? jeg har derved dannet mig et klart indtryk af


hende, som person, men sandelig ogs? som forfatter.


“Jeg er noget af det mindst offentlige, man kan t?nke sig”(1), siger


Martha Christensen (f?dt 1926) om sig selv i et interview. I en anden


avissamtale ytrer hun: “Jeg er tit s? usikker, en sag har jo flere


sider.”(2) Journalisten tilf?jer om den interviewede, at “hun siger


alting meget stille – og med meget lange pauser.”(3)


Martha Christensen er virkelig et beskedent, selvudslettende


menneske, der ikke har det godt med at komme frem i rampelyset. Hun er


af en stille eksistens, som de fleste af de mennesker hun skildrer i


sine b?ger. Hun f?ler, at hun h?rer til i den almindelige hverdag,


hvor ogs? hendes roman- og novellepersoner befinder sig.


“Der er nok af andre forfattere til at skrive om de unge, de smukke


og de rige”,(4) mener Martha Christensen. Samtidig er det


hendes


overbevisning, at jo h?jere man kommer op i samfundslagene, jo mere


skjules eller bortforklares de f?lelser og problemer mennersker har.


De personer, som virkelig er tr?ngt, ogs? socialt, viser tydeligst,


hvad de t?nker og f?ler. Bl.a. derfor skildrer Martha Christensen s?


ofte anonyme sm? hverdagsmennesker, der er kommet i klemme, l?st fast


eller tr?ngt op i en krog. Deres handlem?de kan have bragt dem i den


pinagtige situation. Men det kan sandelig ogs? v?re omgivelserne, der


overser, isolerer, fejlbehandler eller ligefrem mishandler disse


mennesker.


Omgivelserne er et vidt begreb. Hos Martha Christensen kan det v?re


familien, bekendtskabskredsen, arbejdsf?llerne, boligkvarteret, men


det kan ogs? v?re skolen, socialkontoret, b?rne- eller ungdomshjemmet.


Mange af Martha Christensens b?ger foreg?r p? institutioner og handler


om systemet og den enkelte – ofte under systemets pres.


Hos Martha Christensen er der et t?t samspil mellem den enkeltes og


omgivelsernes adf?rd. Der er tale om et sammensat forhold; en gensidig


p?virkning, der danner et sk?bnem?nster. “Det psykiske drama er for


mig selve den gnist, der g?r romanen til en roman”(5), udtaler hun i


endnu et interview, i en avisartikel.


I hendes forfatterskab er skyld og ansvar ikke s? let at placere. De


bedste hensigter kan have sk?bnesvangerer f?lger. Det er f.ex.


tilf?ldet i romanen Manden som ville ingen ondt, 1989. Den


midelaldrende socialr?dgiver Daniel, romanens hovedperson, er bl?d og


eftergivende. Ogs? overfor sin afstumpede klient, Joakim. Denne


udnytter Daniels godhed groft, terroriserer ham, s? Daniels tilv?relse


g?r i opl?sning. Socialr?dgiveren ender med i desperation at lade sig


dirigere af sin h?vntrang – andre kommer ham i fork?bet p? det


makabre punkt. Daniel handler her stik imod sine egne idealer. Den


handlingsladede, sp?ndende bog rejser faktisk sp?rgsm?let, om


venlighed og forst?else kan v?re udtryk for holdningsl?shed og pladder


humanisme. Har godheden rimelige gr?nser ?


Mennesker g?r tit hinanden ondt uden at ville det. “S? mange har s?


sv?rt ved at omg?s hinanden, bruge hinanden”(6), konstaterer hun i et


interview. Hun viser gang p? gang, at vi har sv?rt ved at overskue de


situationer, vi havner i, med eller uden vor gode vilje. Tilv?relsen


er en kompliceret sag. S?dan t?nker hovedpersonen i hendes debutroman,


V?r god ved Remond, 1962, ved at se tilbage p? sit hidtidige liv:


“Alle disse tr?de man knyttede i fl?ng. Ingen kunne ane, hvorn?r og


med hvilken smerte de ville brydes. Det var livets h?rde vilk?r at


man var afm?gtig over for det, man satte igang.”


Martha Christensen er vokset op p? landet, hendes far var smed i


landsbyen Holsted. Hun t?nkte p? at blive l?rer eller bibliotikar, men


endte med at uddanne sig som fritidsp?dagog. I en menneskealder (1952-


1986) arbejdede hun p? et fritidshjem i Odense, indtil hun som 60 ?rig


tog sin afsked. Hun fremh?ver selv at arbejdet har givet hende stof og


erfarringsgrundlag for b?gerne.


Hun skriver da ogs? tit om b?rn og unge, is?r om dem, der af en


eller anden grund bliver outsidere. Hun kredser i sine b?ger om unges


opv?kst, deres forhold til familien, institutioner, omgivelserne. Om


magtforholdet ml. unge indbyrdes og ml. generationerne. Om forskellige


slags opdragelse og konsekvenser deraf. Oplevelserne i de f?rste


barndoms?r er altafg?rende for den senere voksentilv?relse, mener hun,


og viser det i sine b?ger. Navnlig tydeligg?r hun, hvad mangel p?


k?rlighed og opm?rksomhed fra for?ldrenes side kommer til at medf?re


for deres b?rn – hele livet igennem.


H?vdingeb?rn, 1991, hedder Martha Christensen hidtil seneste bog. En


omfattende sl?gtsroman, der str?kker sig over 40 ?r, op til nutiden.


Bogen belyser den enorme indflydelse, opv?kst og opdragelse har p?


b?rn; en indflydelse p? godt og ondt. “H?vdingen” kaldes for faderen,


der er alene med sine 6 b?rn. Han er en b?de streng og k?rlig


opdrager; s?ger indflydelse, b?de i det lokale landsogn og i hjemmet.


B?rnene er under pres; de m? enten f?lge ham helt, eller v?re imod


ham. Fadderen kr?ver absolute afg?relser og holdninger.


Martha Christensen fort?ller tit om unge med handicaps, h?mninger,


blokeringer. “Det er min p?dagogsygdom at n?re fork?rlighed for de


forkerte”(7), erkl?rer hun. Forkertheden kan v?re et anl?g hos barnet


og den unge. Eller den kan fremkaldes ved omgivelsernes f?lelseskulde.


Ved manglen p? forst?else eller afvisning, forf?lgelse af dem, der er


anderledes og derfor svage, udsatte.


Det var f?rst i 1970erne, der for alvor kom gang i Martha


Christensens forfatterskab. I de sidste ti?r er det blevet til en bog


hvert eller hvertandet ?r. Hun debuterede forholdsvis sent, med


romanen V?r god mod Remond, 1962. Den handler om en ?ndssvag drengs


sv?re vilk?r under opv?ksten. F?rst hos moderen og siden p? en insti-


tution. To gange ber?ves han det menneske, som han helt og fuldt knyt-


ter sig til – uden at de p?g?ldende har villet det. “Man havde gjort


ham fortr?d. Af k?rlighed og god vilje.” S? sv?rt kan livet v?re at


overskue og forst? sig p?. Remonds oplevelse af h?ndelserne s?ger


forfatteren at gengive i ganske korte, enkle s?tninger – udtryk for et


begr?nset synsfelt, og en sl?ret forst?else, hentet frem med stort


besv?r.


Marthe Christensen havde dog f?r den tid fors?gt sig med b?de digte


og romaner, men uden st?rre held. Roman-manuskripterne havde hun f?et


retur fra forlagene. Sit egentlige gennembrud fik hun med romanen


Vores egen Irene, 1976. Titlen fort?ller hvordan familien betragter


den unge fraskilte datter, der er enlig mor. Nemlig k?rligt – som sin


ejendom. Faderen, moderen og den invalide lillebror l?gger beslag p?


hende, omklamrer hende med en kr?vende og kl?bende k?rlighed, der g?r


det umuligt for hende at leve sit eget liv. Hendes, og familiens gen-


sidige hensyntagen fastl?ser.


Efter den tid kom Martha Christensens b?ger i temmelig store oplag;


de blev efterspurgt hos boghandlerne og p? bibliotekerne. Det f?rste


forfatterlegat fik hun i 1977. Siden er hun mange gange blevet


prisbel?nnet. Den helt store succes kom med romanen om et ?gteskab:


Dansen med Regitze, 1987. Den noget vege og tilbageholdende pensionist


Karl Aage t?nker tilbage p? sit 40 ?r lange samliv med den viljest?rke


og livsglade Regitze. Deres f?lles tilv?relse har v?ret stormfuld,


bev?get – og tryg. Det s?kaldte almindelige liv viser sig at have et


ualmindeligt, rigt indhold. Bevidstheden om Regitzes snarlige d?d


frig?r ?gtemandens str?m af erindringer. Livets overv?ldende rigdom


melder sig med d?dsvisheden. Ogs? Regitze vil holde fast ved livet s?


l?nge som muligt uden at lyve for sig selv eller for andre om hvad der


venter hende. Livsgl?den lader sig ikke udrydde. Dansen med Regitze er


ikke bragt til oph?r.


Kaspar Rostrups filmatisering af bogen, 1989, bidrog yderligere til


at skabe opm?rksomhed omkring romanen. B?de ord- og billedberetningen


om Regitze er blevet prisbel?nnet ved flere lejlligheder.


I alt er det for Martha Christensens vedkommende forel?big blevet til


14 romaner og 2 novellesamlinger. Den ulige fordeling p? de to fort?l-


lertyper viser at forfatteren har det bedst med fordybelsen i et


sk?bnem?nster og med bredden i milj?skildringen. Det sammensatte i


menneskers indbyrdes forhold, kan og vil hun sj?ldent belyse i


novellens korte form.


Martha Christensens romaner ligner novellerne derved, at de er


realistiske; de er virkelighedstro og genkendelige

skildringer i et


enkelt sprog af nutidige situationer og problemer, der b?de har med


samfundet og sindet at g?re. Personernes problemer t?rner sig op og


bliver til kriser, konflikter, der driver personerne ud i ekstreme


positioner. De involverede tvinges ud i afg?rende opg?r med sig selv,


og med deres omverden. Ofte opgiver personerne dog at g?re noget ved


det som truer og knuger dem. Men det g?r blot deres forhold endnu


ut?leligere.


Martha g?r gerne temmelig svage og eftergivende personer til sine


hovedfigurer.


En fridag til fru Larsen


Indledning :


En fridag til fru Larsen af Martha Christensen er en socialrealistisk


bog. Bogen indeholder mange af de emner, vi har arbejdet med i 1.Y.


Blandt andet : Kommunikation, fremmedg?relse og k?nsroller. Det var


‘en grund til at jeg valgte Martha Christensen, en anden grund var, at


min mor er f?dt og opvokset i Holsted, det gjorde det bare mere sp?nd-


ende. Martha Christensen blev f?dt i 1926. Hun er datter af


smedemester Anders og Johanne Christensen, som min mor har kendt da


hun var lille.


Handlingen foreg?r som et flash-back fra hun bliver ringet op p?


fabrikken, til det sted hvor hun skal hen, der f?rst bliver opklaret


p? de sidste sider.


Evelyn Larsens barndom :


Hjemmet er et middelklasse hjem, hvor faderen er beskrevet som en h?j,


fjern mand, moderen er hjemmeg?ende. Hun har to s?stre, Karen og Vivi.


Ret tideligt g?r det op for Evelyn, at hun er anderledes. Hun bliver


drillet i skolen og i fritiden med, at hun er dum og tyk. Selv moderen


behandler hende anderledes. Hun fort?ller, at Karen ligner hende, og


Vivi ligner faderen, men hvem Evelyn ligner, ved hun ikke. Dog siger


hun et sted i bogen, at Evelyn er lige s? god som de andre.


Evelyn er fuldst?ndig underlagt familiens livsv?rdier og normer. Et


barn, der vokser op i disse omgivelser vil efterh?nden f?le sig s? dum


som de andre siger hun er. Hun f?r ikke dannet sin egen identitet men


lever efter de andres normer. Det skaber en usikkerhed og en l?ngsel


efter at blive holdt af for sin egen skyld, man f?ler heller ikke at


hun f?r tryghed, eller den k?rlighed ‘en s? f?lsom pige som Evelyn er.


Det er noget, der f?lger hende som voksen. Alligevel ved Evelyn selv


inderst inde, at hun ikke er s? dum, som de andre p?st?r hun er.


Evelyns ungdom :


Som ung pige kommer hun p? fabrik, og f?r sit eget v?relse ude i byen.


Da hun en aften, i biografen, m?der en ung soldat, som er s?d og rar


ved hende, tager hun ham med hjem p? sit v?relse. Fordi han er s?


venlig, g?r hun i seng med ham. Hun s? ham aldrig siden. Det viser den


l?ngsel efter k?rlighed, som hun har.


Hun er ikke dum, men meget naiv. Havde hun f?et k?rlighed og st?tte,


fra familien, da hun var barn, havde hun haft mere tro p? sig selv og


mere selvtillid.


Den f?rste gang hun pr?ver at g?re opr?r mod familien, er da hun


finder ud af, at hun er blevet gravid med soldaten. I lang tid


fors?ger hun at fort?lle det, men Karens laboratorium og Vivis semina-


rium, er altid det snakken g?r om. Da hun endelig f?r det sagt, bryder


balladen l?s. De g?r alt, for at hun skal f? en abort. For f?rste gang


st?r Evelyn fast, ligemeget hvor ih?rdigt de fors?ger, at f? hende


overtalt. De bruger gode, rare, og s?de ord. De bruger grimme ord.


Evelyn st?r fast ved sit.


Evelyns voksne tilv?relse :


Manden, som hun kalder ham i sine tanker, er arbejder. De bpr sammen


og han er meget stolt af Evelyns s?n, Jimmy. Alt hvad Jimmy laver,


viser han stolt frem for sine kammerater. Men hendes familie f?r ogs?


ham, til at f?le sig usikker og til sidst h?rer forbindelsen op.


Hendes tanker fort?ller ikke om den store k?rlighed til manden, men om


en kvinde, der har fundet tryghed og st?tte hos en mand. Der er et


tydeligt k?nsrollem?nster i deres forhold. Han skal have sine


frikadeller, avisen, ?llen og lov til at sove middagss?vn om s?ndagen.


Jimmy :


Evlyns barndom bliver i l?ngden skyld i Jimmys opv?kst. Hun er under-


lagt autoriteterne, som kommer ind i hendes liv. Jimmy er en god og


k?rlig dreng, i hans barndom. Skr?planet starter, da han er begyndt i


skole. Da hans l?rer kommer p? bes?g og vil have Jimmy i en s?rklasse,


da det kniber ham at l?se. Ordet retaderet bliver brugt, ellers er han


s?dan en god og medg?rlig dreng, siger l?reren, men de mange


fors?mmelser kan v?re skylden. Manden og Evelyn griber med det samme


den undskyldning : Det er lejligheden, den er fugtig og han har lidt


meget af mellem?rebet?ndelse.


L?rerens bes?g, og Jimmys flytning i en s?rklasse, bliver begyndelsen


til Jimmys endeligt.


Da han bliver drillet p? skolen, bliver han adf?rdsvanskelig. P? et


m?de med skoleinspekt?ren og l?rerne, er Evelyn helt lammet og t?r


ikke sige noget. De vil jo kun hj?lpe os, siger hun. Autoriteterne


skr?mmer hende til at sende Jimmy p? et hjem. Alle er s? rare, mener


hun, hendes tro p? sit eget v?rd, g?r at Jimmy bliver sendt fra det


ene hjem til det andet. N?r han endelig er hjemme, er han mere vanske-


ligere end f?r.


Den eneste gang, hvor fru Larsen m?der menneskelighed, er en af de f?


gange hvor Jimmy er hjemme, det er i form af en personlig r?dgiver,


ved navn : A. Duncker.


Selv efter at Jimmy har stj?let 100 kr. p? fritidshjemmet, bakker han


dem begge op. Overfor de andre b?rn, er han stemplet. Han har v?ret p?


b?rnehjem. Og b?rn kan v?re grusomme mod hinanden.


Da hun finder en lommekniv, som Jimmy har stj?let, siger hun intet,


men smider den v?k. Efterh?nden finder hun flere ting, som han har


taget, og hun s?ger hj?lp hos Duncker, men han er rejst.


S? begynder det hele forfra med m?der med psykologer og social-


r?dgivere. Det ene hjem efter det andet, enkelte ophold hjemme for


hver gang er han mere vanskelig.


Evelyn bes?ger ham trofast p? de hjem, han er p?. Andre for?ldre,


som hun taler med p? hjemmene, fatter ikke, at hun firvilligt er g?et


med til at sende ham p? hjemmene. De fleste er tvangsfjernet. Hun


stoler p? psykologerne, socialr?dgiverne og andre af autoriteterne.


Jeg vil tro, at mange af dem har nydt, at der var en, de havde magt


over og kunne handle med etfer forgodtbefindelse.


Frk. Lund, en ny socialr?dgiver, s?rger for at de f?r telefon og en


ny lejlighed. Det bliver ingen lykke, telfonen bliver en fjende, n?r


den ringer er det altid noget med Jimmys opf?rsel.


Da den en dag ringer, er det s?steren Karen, der fort?ller, at


faderen er d?d. T?nk at nogen af familien kunne finde p? at henvende


sig til hende efter s? mange ?r. Ved begravelsen er de alle fremmede,


og hun f?ler ingenting.


Den nye lejlighed fjerner dem ogs? fra deres venner, de f?r ingen


bes?g mere. Da manden bliver fyret, forandres hendes trygge, stabile


mand sig. Han begynder at drikke.


Tredie gang hun laver sit eget opr?r, sker da Jimmy og en kammerat


flygter fra ungdomshjemmet. Denne gang ringer hun ikke, som hun f?r


har gjort, n?r han var flygtet. Selv da betjentene ringer p?, indr?m-


mer hun ikke noget, men da sidder Jimmy og kammeraten allerede i poli-


tibilen.


De sidste tilbageblik foreg?r p? det hospital, hvor taxaen har k?rt


hende hen. Hun skal identificere Jimmy, som er blevet dr?bt, efter at


have k?rt galt i en stj?let bil.


Nu har hun ikke l?ngere brug for at samle p? venlige ord, og frygter


ikke mere “de andre”.


Hvordan hendes liv bliver efter Jimmys d?d, kan man kun gisne om.


Personlig tror jeg, at hun vil forts?tte p? fabrikken og leve videre


som en robot. Hun har ikke mere brug for systemet til Jimmy og alle de


“s?de og rare hj?lpere”.


Konlusion :


Bogen greb mig meget dybt, den kan foreg? i 1950- eller 1990′erne,


n?r man f?rst har haft s?dan en barndom, og er lidt anderledes, som


fru Larsen. Hun tror tillidsfuldt p? systemet, og hun tror naivt p? at


alle vil dem deres bedste, S? SKAL DET G? GALT. At det blev Jimmy der


m?tte lide under det, er desv?rre nok en hverdags historie, hvor et


barn m? flytte fra det ene b?rnehjem til det andet


Martha Christensen rammer DYBT ind i hjertet, p? l?seren.


Mens jeg l?ste bogen, greb jeg mange gange mig selv i at sige : S?


g?r dog noget, fru Larsen.


Martha Christensen forst?r, at skrive om de oversete i livet, der


st?r magtesl?se overfor omverdenen, og for samfundets indgriben i


forskellige familier.


Man kan m?rke at hun holder af sine hovedpersoner.


Kilde oversigt :


1. Avisen : Politiken


2. Avisen : Politiken


3. Avisen : Politiken


4. Avisen : Politiken


5. Avisen : Politiken


6. Avisen : Politiken


7. Avisen : Politiken

Сохранить в соц. сетях:
Обсуждение:
comments powered by Disqus

Название реферата: Martha Christensen Essay Research Paper Martha Christensen

Слов:3123
Символов:20762
Размер:40.55 Кб.